Pasningsvejledning for varaner

1. Dyreart Tornhalevaran (Varanus acathurus) og steppevaran (Varanus exanthematicus)

2. Fuldvoksen størrelse

Tornhalevaran 60-70 cm. Steppevaran op til 150 cm.

3. Forventet levealder

20-25 år.

4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur

Et terrarium på H50 x D50 x L150 cm vil være passende til et par eller en trio bestående af en han og to hunner af tornhalevaraner, mens det til en steppevaran skal være dobbelt så stort. Flere hanner må ikke holdes sammen, da de slår hinanden ihjel. Bundlaget skal til tornhalevaraner bestå af tørt sand, der jævnligt efterses og renses for afføring og madaffald. Til steppevaraner skal bundlaget være ca. 50 cm dybt, lerholdigt og gravefast. Terrariets sider og bagvæg kan beklædes med korkplader eller kunstige sten forsvarligt fastgjort.

Da begge arter kan være voldsomme i terrariet, kan det ikke anbefales at beplante. Der skal være flere skjulesteder bestående af rødder, sten eller kunstige plastikhuler i passende størrelse. Evt. rødder og sten bør placeres sådan, at dyrene ikke kan komme til at grave under dem eller vælte dem. Der skal være mindst et skjul pr. dyr i terrariet.

Terrariet til tornhalevaraner holdes tørt, da for høj luftfugtighed kan medføre hudproblemer og lungeinfektioner. Der skal være en fugtboks, hvor dyrene kan opsøge et fugtigt miljø. Til steppevaraner skal terrariet regelmæssigt overbruses for, at de ikke dehydrerer. Varanerne skal altid have adgang til frisk vand i en vandskål.

5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold

Tornhalevaraner stammer oprindeligt fra et varmt ørkenklima og kræver derfor temperaturer på 28- 32 °C og en lokal varmespot med temperaturer på op til 40 °C. Om natten kan temperaturen falde til stuetemperatur.

Steppevaraner kommer oprindeligt fra det tropiske Vestafrika og bør have en terrarietemperatur på 25-28 °C døgnet rundt. Bundlaget skal være lettere fugtigt. Dette gør, at bundlaget er gravefast, hvilket er med til at opretholde varanens væskebalance. Terrariet bør udstyres med UV-lys for at stimulere til naturlig D3-vitamin produktion.

6. Stimulering og behov for motion

Hvis terrariet er indrettet som beskrevet, stiller dyrene ikke yderligere krav.

7. Fodring

I naturen spiser tornhalevaraner små insekter. De vil også kunne finde på at spise små artsfæller eller små arter af firben. I terrariet bør kosten udelukkende bestå af blandede insekter med hovedfoderet bestående af fårekyllinger, kakerlakker og græshopper. Melorm og kæmpe melorm kan også bruges, men ikke som hovedfoder.

Til steppevaraner bør kosten primært bestå af insekter. I naturen lever de udelukkende af hvirvelløse dyr, hvor en stor del af foderet består af tusindben, snegle og skorpioner. I fangenskab kan de spise forskellige insekter som kakerlakker, græshopper, fårekyllinger, snegle og regnorm.Varanerne vil gerne spise mus, men dette er meget fedende og bør kun bruges som foder med forsigtighed. Foderet bør tilsættes ekstra vitaminer og mineraler – særligt D3 og kalk.

8. Sociale behov

Varaner kan holdes enkeltvis eller i par. Jo større terrariet er, jo flere dyr vil man kunne holde sammen, men da hanner vil kæmpe om territorier, anbefales det kun at holde én han pr. terrarium. Hvis man har et dyr, der undertrykker de andre for meget, skal man være meget opmærksom på, om de undertrykte dyr spiser og trives, da disse ellers skal isoleres.

9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation

Kønsmodne hanner kan genkendes på de to hemipenisbuler på undersiden af haleroden samt skællene på undersiden af lårene. Hunner mangler disse bygningstræk og har smallere hoveder i forhold til hanner. I parringstiden vil hannerne udvise dominansadfærd, hvor de nikker med hovedet og spiller op til hunnerne. Efter parring vil hunnerne lægge deres æg ca. 1-2 måneder senere, hvorfor man bør sætte en kasse med let fugtig spagnum ind til dyrene i denne periode.

Æggene klækker efter 150-180 dage ved en udrugningstemperatur på 29-30 °C. Unger spiser det samme som voksne dyr.

10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel

Den sunde varan har klare øjne uden nogle former for puds, uden rester af tidligere hamskifte. Hale og lår skal være tykke. Gattet skal være rent, og afføringen have en lettere blød konsistens. Typiske tegn på sygdom er spisevægring, løbende og ildelugtende afføring, og sløvhed. Evaluer forholdene som dyret holdes under og få undersøgt en afføringsprøve hos en dyrlæge.

Holdes flere dyr sammen, skal det symptomramte dyr isoleres. Ved mistanke om parasitter skal alle dyr tjekkes, da smittefaren dyrene imellem er høj.

Slutblok

Denne pasningsvejledning er udfærdiget på baggrund af oplysninger fra Nordisk Herpetologisk forening (www.nhf.dk). Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på ovennævnte og andre hjemmesider. Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 8.1.2014 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.