Pasningsvejledning for vagtler

Kinesisk dværgvagtel (Excalfactoria chinensis); harlekinvagtel (Coturnix delegorguei) 2. Fuldvoksen størrelse

Længde 12-13 cm

3. Forventet levealder

ca. 5-8 år

4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur

Vagtler bør holdes i et bur på minimum H60 x D100 x B100 cm. Toppen af buret må ikke være lavet af fast materiale, men i stedet af fiskenet, der kan dæmpe farten, hvis vagtlerne pludseligt flyver op, hvilket de gør med stor kraft. Hvis volieren er over 180 cm høj, kan toppen laves af almindeligt volierenet. I buret eller volieren bør der være et eller flere små skjul af gran- eller fyrregrene.

Vagtler kan også holdes i drivhus. Hvis man holder vagtlerne i udendørs voliere eller drivhus, skal der laves en sluse, så man undgår, at vagtlerne flyver ud, når man går ind. Bunden i udendørs voliere bør være almindelig jord, mens indendørs anlæg kan have et bundlag på 1-2 cm rent sand. Sandet bør skiftes jævnligt for, at vagtlerne kan holde fødderne rene.

5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold

Begge arter er meget hårdføre og kan holdes udendørs hele året, blot de har adgang til et overdækket skjul af f.eks. grangrene. I volieren bør der være et lille område med sand, hvor vagtlerne kan sandbade.

6. Stimulering og behov for motion

For at aktivere vagtlerne kan man sprede en del af deres foder ud over bunden, så de selv skal søge efter føden.

7. Fodring

Vagtler skal have en almindelig tropeblanding, samt små orme og insektlarver. I sommerhalvåret gives desuden alle slags frøsættende ukrudtsplanter.

8. Sociale behov

Vagtler holdes bedst parvis, da hannerne ikke tåler andre hanner i nærheden i yngletiden.

9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation

Der lægges 6-8 æg, som ruges af hunnen i ca. 16-18 dage. Både hannen og hunnen fører kyllingerne efter klækning. I løbet af 11⁄2 måned er de fuldfjerede. Til kyllingerne gives et tilskud af æggefoder.

10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel

Vagtler er som andre fugle gode til at skjule sygdom. Derfor skal man være opmærksom på de mindste tegn på, at fuglene ikke trives, således at behandling kan sættes ind i tide. Den raske vagtel er livlig og bevæger sig hyppigt i løbet af dagen ved gå rundt i volieren og pikke i jorden. Fjerdragten er stram, ren og glat. Næb og fødder rene og tørre, og øjnene klare og agtpågivende.

Den syge vagtel kan vise sine symptomer på mange forskellige måder. De mest almindelige tegn på sygdom er følgende:

Nedsat ædelyst, vagtlen sidder ved foderet uden at æde. Vagtlen puster sig op, ser træt ud og sætter hovedet under vingen, også om dagen. Øjnene holdes halvt lukkede, tungt stødende åndedræt og ofte hvilende på begge ben. Tynd ildelugtende afføring. Når sygdomstegnene tydeligt kan ses haster det med at få den til dyrlæge, da den på dette tidspunkt allerede er meget syg.

Øvrige informationer

Den Kinesiske Dværgvagtel lever i For- og Bagindien, det sydøstlige Kina, Philippinerne, Sunda- øerne, Ny Guinea og Australien. Den færdes i steppeegne, hvor det tætte græs giver passende skjulesteder. Den er sky og ses sjældent. Den trykker længe, før den letter, og den løber hellere, end den flyver.

Harlekinvagtlen lever i det meste af Afrika. Den færdes på græsstepper og agerjord, hvor det tætte græs giver passende skjulesteder. Den er sky og ses sjældent. Den trykker længe, før den letter, og den løber hellere, end den flyver.

Slutblok

Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Steen Samuelsen, Landsorganisationen Danske Fugleforeninger (www.ldf-net.dk). Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på ovennævnte og andre hjemmesider. Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 12.12.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.