Pasningsvejledning for genette

1. Dyreart

Genette (Genetta genetta)

2. Fuldvoksen størrelse

Kropslængden er ca. 45-60 cm plus en lang hale på ca. 40-55 cm. Vægten er typisk 1-3 kg. Hannen er størst.

3. Forventet levealder

Genetter bliver typisk omkring 13-15 år, men individer over 20 år forekommer i fangenskab.

4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur

Genetter er primært nataktive, men i fangenskab ses de dog også at være aktive om dagen, hvor de ellers normalt sover skjult i hule træer, krat, klippe-/jordhuler o.l. Genetten lever både på jorden og i træerne. Genetter skal holdes mindst 2 sammen, men i anlæg hvor det er muligt at holde dem adskilt om nødvendigt. Genetter holdes bedst i anlæg med fri adgang mellem en inde- og udendørsvoliere med mulighed for aflukning via en hejse-/skydelem. De kan også holdes udendørs året rundt, såfremt individerne er vænnet hertil, og de kan holdes frostfrit. Volieren overdækkes da helt om vinteren og afskærmes godt mod vind, regn og sne, og der skal være adgang til flere tørre, godt isolerede, lune hvileområder og skjul i form af godt forede huse, kasser, læskure o.l. Resten af året skal udeanlægget stadig være delvist afskærmet og overdækket, så der altid er områder med ly for vind og vejr.

For to dyr skal anlægget være absolut minimum 15 m2 og 2,5 m højt. Et lille anlæg skal være udnyttet særdeles godt i højden med mange niveauer, så bevægelsesarealet øges. Anlægget skal være en stabil, lukket voliere i tyk tråd, fæstnet godt nedadtil og afskærmet på flere af siderne. Adgang til volieren skal ske via en sluse, så dyrene ikke kan undslippe. Inde som ude skal der være masser af klatre-, hvile- og skjulemuligheder, såsom træer, klatrestativer, beplantning, tykke grene, klipper, store sten, trærødder, hylder m.m. Hvert individ skal have mindst én, gerne flere, redekasser, godt foret med halm o.l. Bundlaget kan bestå af træflis, grus, spåner, jord o.l.

5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold

Ved fri adgang mellem ude og inde, må der ikke være en stor temperaturforskel, da dyrene dårligt tåler drastiske skift. Kun genetter, der er vant til det, kan holdes permanent i udendørs anlæg, altid med adgang til flere lune pladser og frostfrit. Genetten kan med lidt træning lære at bruge en kattebakke, hvilket kan være en fordel med hensyn til hygiejne og rengøring. En bakke skal tilføres nyt grus hver dag og rengøres i bund jævnligt. Hver dag fjernes ekskrementer og foderrester, drikkevandet (f.eks. i fastspændt trug) udskiftes og inventaret aftørres. Bundlag og inventar udskiftes, og bunden rengøres i bund efter behov, således at en høj hygiejne i anlægget opretholdes.

6. Stimulering og behov for motion

En del af det daglige foder gemmes i anlægget for at give dyrene daglige udfordringer. Desuden kan man påsmøre relevante dufte på grene og træstammer, men sørg altid for at variere de daglige aktiveringstiltag, så der altid er noget nyt for dyrene at undersøge. Kattegræs er også en god idé.

Genetter er adrætte dyr, der bevæger sig på jorden såvel som i træerne. De har et stort behov for motion, som i fangenskab tilgodeses ved et rummeligt anlæg med masser af klatre- og springemuligheder.

7. Fodring

Genetter har et stort behov for animalsk, proteinrig føde, og skal dagligt fodres meget varieret med en blanding af proteinrig tørkost af god kvalitet (til ildere eller katte), kødstykker og hele (evt. frosne) byttedyr (aflivede mus, rotter, kyllinger, duer, fisk, insekter), suppleret med fugleæg, sød frugt og kogte grøntsager.8. Sociale behov

Genetten lever normalt solitært (hunner dog ofte med større unger), men kan også findes i par eller mindre grupper, specielt på steder med meget føde. Genetten er ikke territoriel, men hvert individ har typisk deres eget aktivitetsområde, som kan overlappe mellem kønnene. Nogle individer vil være meget tolerante over for andre artsfæller, mens andre er mindre tolerante. Det anbefales altid så vidt muligt at holde mindst to genetter sammen, så de har mulighed for at udvise naturlig social adfærd. Ønsker man ikke unger, kan man holde dyr af samme køn eller en neutraliseret han med en hun. Individer, der ikke tolererer hinanden, kan holdes adskilt i hver deres del af anlægget (med f.eks. en skillevæg i tyk volieretråd), således at de stadig har kontakt, men ikke kan skade hinanden. Større anlæg og flere skjul øger chancen for, at to genetter kan trives sammen.

Genetter bør ikke holdes med andre dyrearter, og aldrig med mindre dyr, der naturligt fungerer som byttedyr.

9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation

I naturen har genetten typisk to årlige højsæsoner for reproduktion (typisk i regntiden). Parring (evt. flere) sker om natten med typisk et langt forspil. Hannen skal herefter fjernes, og hunnen (samt unger) skal have meget ro. Drægtighedsperioden varierer fra 56 til 77 dage, og kuldstørrelsen er 1-4 (normalt 2-3). Ungerne fødes i en beskyttet hule, hvorfor en foret redekasse med plads til både moder og unger skal være tilgængelig fra før fødslen. De nyfødte, blinde og døve unger vejer ca. 60-85 g, og dier hos moderen til de er ca. 7-8 uger gamle, hvorefter de vil begynde at indtage fast føde. Indtil 4- måneders-alderen vil ungerne stadig die af og til, hvorefter de vil etablere deres eget område. Først som 2-årig er genetten fuldvoksen, men nogle individer bliver først kønsmodne i 4-års- alderen. Ungerne må tidligst fjernes fra deres moder som 4 måneder gamle.

10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel

Indvoldsorm er relativt almindeligt hos genetter, og de bør derfor jævnligt tjekkes herfor hos dyrlægen. Holdes de under gode, stimulerende forhold og gives godt, varieret foder, forekommer sygdomme sjældent.

Øvrige informationer

Genette – Genetta genetta. En sort variant findes, men er sjælden. Arten lever i Afrika og dele af Mellemøsten i mange forskellige slags miljøer med tilstrækkelig føde og skjul, inkl. tæt på mennesker. Genetten egner sig ikke som familiedyr, da de kan finde på at angribe i forsvar med potentielt alvorlige skader til følge. Foto: Michael O. Jørgensen

Slutblok

Udarbejdet af Dyrenes Beskyttelse (www.dyrenesbeskyttelse.dk) i samarbejde med Dansk Primat Sammenslutning – Foreningen for Exotiske Pattedyr (www.aber.dk). Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på ovennævnte og andre hjemmesider. Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 9.12.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.