Pasningsvejledning for araer

1. Dyreart

Omfatter araer og dværgaraer (Anodorhynchus spp., Cyanopsitta spp., Ara spp., Primolius spp., Orthopsittaca spp., Diopsittaca spp.).

2. Fuldvoksen størrelse

Længde 30-110 cm afhængig af art, vægt 130-1600 g afhængig af art.

3. Forventet levealder

50-60 år

4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur

Araer er fugle med et stort behov for at flyve. De bør derfor holdes i volierer af passende størrelse. Det vil for de store arters sige en voliere på minimum H250 x D300 x B800-1200 cm. Til de mindre arter anbefales en voliere på minimum H220 x D200 x B400 cm. Araer kan med deres stærke næb gnave trækonstruktioner i stykker, og derfor skal volierer bygges i stålkonstruktioner med tilhørende kraftigt trådvæv. Almindeligt volierenet er ikke egnet. Volieren bør være afskærmet på to af siderne. I tilknytning til volieren skal der være et frostfrit inderum, hvor fuglene kan søge ly for vejrliget. Inderummet bør have et grundareal mindst halvt så stort som volieren.

Voliere og inderum forsynes med kraftige grene som araerne kan klatre og gnave i. Grenene kan med fordel fastgøres eller ophænges i kæder eller med kraftig ståltråd (3-4 mm). Anvend grene af hårdt træ (eg, bøg, ahorn, elm eller lignende). Vand- og foderskåle skal være af metal og være solidt fastgjort. Vand- og foderskåle skal anbringes med god afstand, så vandskålen ikke bliver fyldt med frø. Da araer kan blive aggressive i yngletiden anbefales det, at vand- og foderskåle anbringes, således at de kan skiftes uden, at man kommer i kontakt med fuglene.

Udendørs volierer skal være forsynet med en sluse, så fuglene ikke uforvarende kan flyve ud. Hvis man vil holde ara som indefugl, anbefales et bur på minimum H200 x D120 x B300 cm. Fodlænke og flyvesele kan være skadeligt for fuglene og bør ikke anvendes.

5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold

Araer kan holdes ude året rundt, men skal om vinteren have adgang til et opvarmet rum (mindst 10 °C). Araer har en kraftig stemme, og man derfor skal forud for beslutning om anskaffelse af araer sikre sig, at man ikke generer sine naboer.

6. Stimulering og behov for motion

Hvis de holdes i voliere af passende størrelse med gode flyvemuligheder og masser af gnavemuligheder, sørger fuglene selv for den nødvendige motion.

7. Fodring

Araer lever i naturen af et bredt udvalg af frugter, nødder, frø og grønt. Når man sammensætter sit foder skal man derfor sikre, at det er varieret og indeholder både proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Som basisfoder kan man anvende en frøblanding til store papegøjer. Man skal sikre sig, at der er mange slags frø i blandingen og ikke kun overvejende solsikke. Hertil gives frugter (f.eks. appelsin, æble, pære, blomme, banan, mango, kiwi og vindruer) og grønt (f.eks. gulerødder, majs (friske, kogte eller frosne), ærter, broccoli, spinat, rødbeder og peberfrugter). Grønt: mælkebøtter, friske grene med blade, hyben, rønnebær og andre bær. Nødder: jordnødder, hasselnødder, paranødder, mandler, tyrolernødder og kokosnød. Spiret og opblødt frø er en god kilde til vitaminer. Under spiringen skal frøet flere gange skylles grundigt for at fjerne urenheder. Frøblandinger med store frø som ærter, solsikke, saflor, hvede og bønner er velegnet til spiring. Foderpiller er også et udmærket foder, men bør altid bruges sammen med andre foderemner, da det kan blive for kedeligt for fuglene, hvis det gives alene. Vær opmærksom på, at mange typer af foderpiller er tilsat konserveringsmidler og kunstige farvestoffer.Araer skal ikke have sand og småsten, men skal have en kalkblok eller en skål med knuste østersskaller kaldet Grit.

8. Sociale behov

Araer lever i naturen parvis og i mindre grupper, og har derfor et stort behov for at være sammen med artsfæller. Araer bør derfor ikke holdes enkeltvis.

9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation

Under de rigtige forhold vil araer kunne yngle i fangenskab. Araer er kønsmodne i en alder af 3-6 år og yngler i naturen i hule træer. I fangenskab benyttes hule træstammer eller redekasser, der for de største arter måler H60 x D60 x B100 cm, og for de mindre arter H25 x D25 x B60 cm. De store arter skal have et indgangshul på 18-25 cm i diameter, mens de mindre arter skal have et hul på 10-15 cm. Kasserne kan anbringes vandret, lodret eller på skrå. Kasserne bør laves af hårdt træ eller tykt krydsfiner, for at de ikke skal blive gnavet for hurtigt itu. Man kan forstærke kasserne med metalplader især omkring indgangshullet og indvendigt på den nederste fjerdedel, for at hunnen ikke skal gnave, når hun ligger i reden.

Som redemateriale kan anvendes høvlspåner eller biostrøelse. Rugetiden er 26-30 dage, hvorefter ungerne fodres i reden 60-90 dage inden udflyvning. Efter udflyvningen fodres ungerne stadig en periode af forældrene.

10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel

Fugle er gode til at skjule sygdom. Derfor skal man være opmærksom på de mindste tegn på, at fugles ikke trives, således at behandling kan sættes ind i tide. Den raske fugl er livlig og bevæger sig hyppigt i løbet af dagen ved at flyve og klatre. Fjerdragten er stram, ren og glat. Næb og fødder rene og tørre, og øjnene klare og agtpågivende.

Den syge fugl kan vise sine symptomer på mange forskellige måder. De mest almindelige tegn på sygdom er følgende: – Nedsat ædelyst, fuglen sidder ved foderet uden at æde. – Fuglen puster sig op, ser træt ud og sætter hovedet under vingen, også om dagen.

– Øjnene holdes halvt lukkede, tungt stødende åndedræt og ofte hvilende på begge ben. – Tynd ildelugtende afføring. Når sygdomstegnene tydeligt kan ses på fuglen, haster det med at få den til dyrlæge, da den på dette tidspunkt allerede er meget syg.

Udbredelse

Mellem- og Sydamerika

Slutblok

Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Landsorganisationen Danske Fugleforeninger (www.ldf-net.dk). Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på ovennævnte og andre hjemmesider. Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 12.12.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.