Pasningsvejledning for akvariefisk i saltvand
1. Dyreart
Denne pasningsvejledning betragtes som en vejledning i grundlæggende saltvandsakvariehold. Nedenstående arter er eksempler på fisk, der er velegnede hertil, mens andre stiller større krav til pasningen. Forhandleren kan vejlede i velegnede arter til det aktuelle akvarium.
Eksempler på velegnede arter til grundlæggende saltvandsakvariehold: Klovnfisk (Amphiprion ocellaris), Grøn chromis (Chromis viridis), Ildhalekutling (Nemateoletris magnifica), Azurblå jomfrufisk (Chrysiptera hemicyanea), Royal dottyback (Pictichromis paccagnellae), Ildkejser (Centropyge loriculus).
2. Fuldvoksen størrelse
Det er en udbredt misforståelse, at fisk tilpasser deres vækst i henhold til akvariets størrelse. Tag altid fiskenes maksimale størrelse i betragtning, når der vælges fisk til akvariet. Vær opmærksom på, at mange tilgængelige saltvandsfisk opnår en størrelse, der er uegnet for de fleste akvarister. Denne vejledning er begrænset til at omfatte fisk, der når en maksimal størrelse på 15 cm.
3. Forventet levealder
Generelt skal man forvente en levealder på minimum 2-8 år afhængig af arten. Der er dog mange fisk, som når en højere alder.
4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur
Saltvandsfisk er generelt meget aktive og kræver masser af svømmeplads. Det anbefales, at der er mindst 5-10 liter vand pr. cm fisk, afhængigt af antallet af fisk i akvariet. Derudover bør akvariet være mindst 10 gange så langt som fiskens totallængde. Det skal altid vurderes individuelt til det aktuelle akvarium.
For de fleste akvarier vil ca. 4 cm renset koralsand eller grus være passende som bundlag. Akvariet indrettes typisk med “levende sten”, der fungerer som dekoration, skjul og ikke mindst biologisk filter.
5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold
Vandtemperaturen holdes stabil med et termostatstyret varmelegeme. Mange tropiske saltvandsfisk trives ved ca. 25 °C, men vær altid opmærksom på den pågældende arts behov. Brug dagligt et termometer til at kontrollere vandets temperatur. Saltvandsfisk er tilpasset et meget stabilt miljø og stiller store krav til vandkvaliteten i akvariet. I saltvandsakvarier anvendes en proteinskummer til at fjerne uønskede partikler i vandet. Fordelen ved skummeren er, at den fjerner affaldsstofferne fra akvariet, modsat et traditionelt filter, hvor affaldsstofferne ophobes.
Skummer, varmelegeme og andet teknisk udstyr (eksempelvis UV-anlæg, kulfilter, supplerende biofilter m.m.) placeres i et separat kammer bag en falsk bagvæg i akvariet, eller i en separat sump. Der benyttes en returpumpe til at sende vandet tilbage til akvariet efter rensning. I saltvandsakvariet benyttes et specielt akvariesalt til at opnå det rette saltindhold. Der anvendes 35 g salt til 1000 g saltvand, og saliniteten holdes stabil ved hyppig kontrol.
Den mest anvendte metode til at måle saltindholdet i vand er at benytte et hydrometer. Dette angiver forholdet mellem akvarievandets vægtfylde og ferskvands vægtfylde (Specific gravity, S.G.). Det er denne betegnelse, der oftest bruges, når en saltvandsfisks præferencer beskrives. Bemærk, at saltindhold i vand også kan angives i promille (tusindedele). Vær omhyggelig med ikke at forveksle S.G. og saltpromille, når saltindholdet kontrolleres. En salinitet på 35 promille eller S.G. på 1,026 (ved 25 °C) er passende for de fleste akvarier.
Fordampet vand vil efterlade en højere saltkoncentration i det resterende akvarievand, og det vil være nødvendigt at efterfylde med ferskvand. Vandskift foretages med saltvand, der er blandet grundigt inden tilsætningen. Efter hjemtransport skal fiskene tilvænnes det nye akvarium. Dette gøres ved at tilføre akvarievand til transportvandet i forholdet 3:1 over en periode på 1 time. Ved længere tids transport anbefales et drypsystem til akklimatisering.Vandskift er en nødvendighed for at fjerne de affaldsstoffer, der ophobes i vandet. Skift som udgangspunkt 10 % pr. uge i et normalt belastet akvarium. Akvariets bundlag renses med passende interval med en slamklokke, og akvariets dekorationer renses i vand, der er gemt fra akvariets vandskift. Således undgår man, at biofiltret skal startes på ny.
For at evaluere vandkvaliteten bruges et testsæt, som købes i dyrehandlen. De vigtigste affaldsstoffer at teste for er: ammonium, nitrit og nitrat. Vandskift kan da tilpasses i henhold til testresultaterne. Døgnrytmen holdes stabil med 10-12 timers kunstigt lys dagligt.
6. Fodring
De fleste saltvandsfisk kommer fra naturen, og skal derfor lære at spise i et akvarium. Hvis de ikke genkender foderet som mad, vil mange sulte ihjel. Benyt derfor altid samme type foder, som fiskene er tilvænnet hos forhandleren. Når fiskene er etableret i akvariet, benyttes et varieret foder tilpasset den enkelte art. Flagefoder eller granulat kan benyttes til mange arter, mens andre kun vil spise optøet frostfoder som f.eks. mysis eller artemia. Der fodres 2 gange dagligt med en mængde, der kan spises op i løbet af et par minutter.
7. Sociale behov
Klovnfisk er en af de arter, der med succes kan holdes som par, mens mange andre fisk kun trives som et enkelt individ af hver art. Vær opmærksom på, at mange saltvandsfisk er territorielle og vil være fjendtligt stillede overfor nye fisk i akvariet. Dette gælder også for artsfæller! Derfor bør man være meget omhyggelig med at vælge de rigtige fisk til sit akvarium.
8. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation
Nogle arter, herunder klovnfisk, vil danne par og lægge æg i akvariet. Opfostring af ungerne vil kræve, at æggene isoleres, samt et kontinuerligt opdræt af levende foder til de nyklækkede larver. Dette er en vanskelig opgave, der ikke er omfattet af denne vejledning.
9. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel
Sygdom kommer oftest på baggrund af utilfredsstillende vandkvalitet. Hvis fisken mister appetit, får uklare øjne, svømmer uregelmæssigt eller får atypiske plamager på kroppen, kan det være tegn på sygdom. Gennemgå akvariets installationer og test vandet for affaldsstoffer. Udfør vandskift og forhør dig hos dyrehandleren eller en dyrlæge.
Slutblok
Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Rådet vedrørende hold af særlige dyr i samarbejde med Thomas Stensgaard. Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på relevante hjemmesider. Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 19.12.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.