Pasningsvejledning for svaleparakit
1. Dyreart
Svaleparakit (Lathamus discolor)
2. Fuldvoksen størrelse
Længde 25 cm, vægt 50-74 g
3. Forventet levealder
6-14 år
4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur
Man bør kun anskaffe sig svaleparakitter, hvis man kan have dem i voliere. De egner sig ikke til at blive holdt i bur eller som tamfugl. På grund af deres hurtige flyvning bør et par have en voliere, der er minimum H200 x D100 x B400 cm. Flere par kan holdes sammen, men i så fald bør volieren gøres bredere. Grene til at sidde på anbringes i enderne af volieren, så de ikke generer fuglenes flugt. Man kan plante græsser og lave planter i bunden af volieren.
5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold
Svaleparakitter er ikke særligt krævende, hvad angår temperaturforhold og kan holdes udendørs hele året, men skal have adgang til overdækket trækfri soveplads samt frostfrit rum. Volieren skal forsynes med friske grene, der skal skiftes regelmæssigt. Svaleparakitter kan med fordel holdes med flere par i samme voliere og aldrig enkeltvis. Hvis volieren overdækkes og afskærmes, kan svaleparakitter holdes udendørs hele året. Svaleparakitter bader meget og skal have rent badevand i en flad skål hver dag.
Volieren skal forsynes med friske grene, der skal skiftes regelmæssigt.
6. Stimulering og behov for motion
Stimulering for svaleparakitter er friske grene, der bliver undersøgt og tygget i. Svaleparakitter holdt i voliere har ikke brug for yderligere motionering.
7. Fodring
Svaleparakitter har behov for et meget varieret foder bestående af:
græsparakitblanding
opblødt/spiret frø
frugt (æble, pære, fersken, peberfrugt o.l.)
grene med friske skud
æggefoder
lorifoder (nektar og pollen) (fås både til oprøring i vand og til tørfodring)
insektlarver
8. Sociale behov
Svaleparakitter er sociale og bør aldring holdes alene. De kan med fordel holdes med flere par i samme voliere. Svaleparakitter kan holdes sammen med mindre fugle.
9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation
Svaleparakitter er meget ynglevillige fugle. Det bedste resultat får man ved at anskaffe en mindre flok og lade fuglene selv finde deres partner. I naturen yngler svaleparakitter i hulrum i træerne. I fangenskab giver man dem derfor redekasser. Bundfladen i rugerummet skal være ca. 20 x 20 cm og højden 30-40 cm. Flyvehullet 5,5 cm i diameter. I bunden af reden strøes et lag savsmuld, tørvestrøelse eller biostrøelse (til heste). Er der for meget, vil hunnen bære det overskydende ud af kassen.
Efter parringen lægger hunnen et æg hver anden dag. Gennemsnitlig lægges der 4-6 æg i et kuld. Rugningen påbegyndes normalt, når det andet æg er lagt. Rugetiden er ca. 19-20 dage, hvorfor de første unger klækker samtidigt, og de efter følgende unger klækker med et par dages mellemrum. Irugetiden mades hunnen af hannen, og hun forlader kun reden nogle minutter om dagen. Til opmadning af ungerne skal der gives æggefoder og insektlarver (begge dele kan købes ved dyrehandleren), ligesom der skal gives rigeligt af ukrudt med frø. Cirka 5 uger efter klækningen forlader ungerne reden og bliver fodret af forældrene i yderligere 4-5 uger.
10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel
Fugle er gode til at skjule sygdom. Derfor skal man være opmærksom på de mindste tegn på, at fuglene ikke trives, således at behandling kan sættes ind i tide. Den raske fugl er livlig og bevæger sig hyppigt i løbet af dagen ved at flyve og klatre. Fjerdragten er stram, ren og glat. Næb og fødder rene og tørre og øjnene klare og agtpågivende.
Den syge fugl kan vise sine symptomer på mange forskellige måder. De mest almindelige tegn på sygdom er følgende:
Nedsat ædelyst, fuglen sidder ved foderet uden at æde Fuglen puster sig op, ser træt ud og sætter hovedet under vingen, også om dagen Øjnene holdes halvt lukkede, tungt stødende åndedræt og ofte hvilende på begge ben Tynd ildelugtende afføring
Når sygdomstegnene tydeligt kan ses på fuglen, haster det med at få den til dyrlæge, da den på dette tidspunkt allerede er meget syg.
Øvrige informationer
Svaleparakitten er en lille australsk fladhaleparakit, som har meget til fælles med lorier, idet den på samme måde som lorier har penseltunge. Navnet har den fået på grund af den hurtige elegante flyvning.
Slutblok
Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Landsorganisationen Danske Fugleforeninger (www.ldf-net.dk). Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på ovennævnte og andre hjemmesider. Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 12.12.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.