Pasningsvejledning for bæltefinker

1. Dyreart

(som repræsentant for spurve og snefinker, astrilder, enker og finker)

Spidshalet bæltefinke (Poephila acuticauda) Korthalet bæltefinke (Poephila cincta) Maskebæltefinke (Poephila personata)

2. Fuldvoksen størrelse

10-17 cm

3. Forventet levealder

4 til 6 år

4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur

En god udendørs voliere er H180/200 x D100 x B200 cm. Volieren forsynes med en sluse for at forhindre fuglene i at flyve ud, når man skal ind i volieren, og diverse siddepinde af naturgrene. En del af volieren beplantes med tæt bevoksning, som fuglene kan gemme sig i (bambus eller elefantgræs), og 3 sider lukkes med faste plader, så fuglene kan søge ly for vinden. De bør desuden have adgang til et inderum. Bundmateriale under faste opholdssteder skal være rengøringsvenlige. Foder og drikkeskåle skal placeres, så fuglenes ekskrementer ikke havner deri.

Indendørs kan ét par fugle holdes i et kassebur på H50 x D40 x B100 cm. Buret er lukket på alle sider på nær fronten, der består af trådgitter, og er forsynet med bambus og naturgrene samt et bundmateriale, der let lader sig rengøre. Foder- og drikkeskåle placeres, således at fuglenes ekskrementer ikke havner deri.

5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold

Fuglene kan klare sig i temperaturer fra 10 til 25 °C alt efter årstid. De befinder sig dog bedst ved ca. 15 °C. Da det er forholdsvis små fugle med et hurtigt stofskifte, er det i den mørke tid nødvendigt at forlænge dagslyset til sammenlagt 12 timer, så de ikke går for længe uden adgang til foder.

6. Stimulering og behov for motion

Som stimulering af fuglene kan bundlaget i kasseburet være hampeflis, som fuglene kan bruge meget tid på at undersøge, især hvis man samtidig blander lidt fuglefrø i. Sørg dog altid for, at rense ud i bundlaget jævnligt, da gamle frø kan ligge og gære og dermed blive til skade for fuglene. I sæson for grønt fra naturen kan buret/volieren forsynes med bundter af halvmodent græs med tilhørende frø.

7. Fodring

I naturen spiser fuglene fortrinsvis hel- og halvmodne græsfrø samt undertiden små insekter. Som bur- eller volierefugle kan man tilbyde dem en færdig tropeblanding, som man kan købe i dyreforretningerne. De er også glade for opblødte frø (frø, der har stået i vand et døgn og derefter skylles grundigt, hvorefter de sættes til afdrypning i yderligere et døgn). Der skal desuden altid være rent drikkevand til stede. Som insektfoder kan benyttes melorme eller spyfluelarver, som kan købes i dyreforretninger. Alt foder på nær tørt frø fjernes senest 1 døgn efter, det er givet, eller før, hvis det begynder at lugte eller ser fordærvet ud. Der må heller ikke mangle Grit (kalkskaller og småsten). Vitaminer og mineraler gives efter den anvisning, der står på emballagen. Efter årstiden gives diverse grønt, men sørg for, at det er usprøjtet.

8. Sociale behov

Kan holdes sammen med andre arter af samme størrelse og robusthed. De fleste arter kan desuden holdes i flok med artsfæller.

9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation

Stor variation i ynglebiologi. Men generelt gælder følgende: Reden bygges i det naturlige grenværk eller i færdigkøbte lukkede kurvereder og fores med halvtørt siv, græs, dyrehår, dun, små fjer eller kokostrevler. I reden lægges 4-6 hvide æg, og der ruges i ca. 14 dage. Ungerne bliver i reden ca. 24 dage efter klækningen. Efter yderligere 3 uger er ungerne selvstændige.

Væverfuglene er kendt for deres fantastiske redebyggerier, og de kan med fordel forsynes med basttrævler eller lignende, som de selv kan bygge deres reder af. Enkefugle er redeparasitter, hvilket betyder, at de lægger æg i andre arters reder. De er derfor svære at få til at yngle i fangenskab.

10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel

Den sunde fugl har stram glansfuld fjerdragt og blanke, klare øjne. Den er konstant på opdagelse i buret, og når den hviler, sidder den på ét ben med hovedet under den ene vinge. Den syge fugl har matte, delvis lukkede øjne, oppustet fjerdragt, og ofte er den snavset omkring gattet. Når den hviler eller sover, foregår det på begge ben. Bliver en fugl syg, skal der være mulighed for at isolere den fra eventuelle andre fugle i volieren, og den skal kunne forsynes med varmelampe. Hjælper dette ikke, bør man kontakte en dyrlæge eller anden faglig kompetence, alt efter symptomerne.

Slutblok

Denne pasningsvejledning er udfærdiget på baggrund af oplysninger fra Landsorganisationen Danske Fugleforeninger (www.ldf-net.dk). Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på ovennævnte og andre hjemmesider. Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 22.2.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.