Pasningsvejledning for rottesnoge m.fl.

1. Dyreart

Indigosnog – Drymarchon sp. Rottesnog – Elaphe spp. og Pantherophis spp. Trynesnog – Heterodon spp. Mælkesnog – Lampropeltis triangulum sspp. Kongesnog – Lampropeltis spp.

2. Fuldvoksen størrelse

Afhænger af den specifikke art og underart, fx bliver den vestlige trynesnogen (Heterodon nasicus nasicus) kun omkring 80 cm, mens indogosnogen kan nå helt op omkring 250 cm. De øvrige arter bliver mellem 130-180 cm.

3. Forventet levealder

15 til 20 år

4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur

Da slangerne varierer meget i størrelse, stiller de ligeledes meget forskellige krav til terrariets størrelse. Dog kan man som tommelfingerregel bruge, at terrariets længde og dybde som minimum bør være lig slangens totale længde. Et par trynesnoge kan dermed holdes i et terrarium med målene H40 x D40 x L60 cm, mens et par indigosnoge bør have et terrarium på H60 x D70 x L180 cm. Rottesnoge er aktive slanger, der gerne klatrer. Holdes flere slanger sammen bør terrariernes størrelse øges med 1/3 for hvert ekstra individ ud over to dyr.

Bundlaget bør tage højde for den enkelte arts levevis. Fx graver trynesnogen meget, og bundlaget kan her bestå af tørt sand, men alle slanger kan holdes på barkflis eller støvfrit savsmuld. Uanset hvad bundlaget udgøres af, bør det jævnligt efterses og renses for afføring og evt. affald. Terrariets sider og bagvæg kan beklædes med korkplader, som er forsvarligt sat fast med silikone eller montagelim.

Slangernes aktivitet kan gøre det svært at have levende planter i terrariet, men sukkulenter eller bregner af forskellige arter er hårdføre og kan anbefales. Man bør undgå planter med meget spidse pigge, hvor slangerne kan komme til skade. Der skal være et par skjulesteder – mindst ét pr. dyr – til slangerne. Disse kan bestå af rødder eller bark, som dyrene kan skjule sig bag eller under, eller kunstige plastikhuler i passende størrelse. Evt. rødder bør placeres sådan, at dyrene ikke kan komme til at grave under dem eller vælte dem. Terrarierne bør som udgangspunkt holdes tørt, da for høj luftfugtighed kan medføre hudproblemer og lungeinfektioner hos slangerne. Terrarierne kan dog bruses med vand en gang i mellem, særligt under hamskifte for at hjælpe slangerne af med den gamle ham.

Der skal være adgang til frisk vand hele tiden.

5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold

Slangerne kommer fra meget forskelligt klima, men trives generelt ved temperaturer lidt højere end stuetemperatur. En temperatur på 25-28 °C og et lokalt varmespot med temperaturer på op til 32 °C er passede for de fleste dyr. Dog bør man undersøge den specifikke art, da fx Dionesnoge, Elaphe dione, trives ved lavere temperaturer, 20-25 °C og lokalt varmespot op 28 °C, mens ørkenlevende slanger kan kræve lidt højere temperaturer.

Om natten kan temperaturen uden problemer falde til stuetemperatur (20-22 °C). Man bør bemærke, at trynesnogen er glattandet og i besiddelse af en svag gift, der kan give hævelser og ømhed, hvis man bides.

6. Stimulering og behov for motion

Hvis terrariet er indrettet godt, stiller dyrene ikke nogle specielle krav.7. Fodring

I naturen spiser mange slanger både gnavere og fugle, mens andre også spiser øgler. I fangenskab bør man forsøge at efterligne deres naturlige foder behov og derfor tilbyde dem varieret foder i form af mus, rotter og daggamle kyllinger. Dyrene fodres hver 7. – 10. dag. Er man i tvivl om, hvorvidt dyrene får vitaminer eller mineraler nok, så kan vandet i vandskålen tilsættes flydende vitamin og mineralpræparater.

Man kan med fordel fodre dyrene i en boks uden for terrariet for at sikre, at de alle spiser, og at de ikke forbinder terrariet med foder.

8. Sociale behov

Alle slanger kan uden problem holdes enkeltvis og har ikke noget egentlig socialt behov.

9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation

Blandt mange slanger kan hanner genkendes på de to hemipenisbuler ved haleroden, mens hunner mangler disse bygningstræk. Dette kan ved unger være svært at se, og man bør derfor få en ekspert til at kønsundersøge slangen, såfremt man ønsker at kende kønnet. I parringstiden, typisk i løbet af foråret, kan hannerne udvise dominansadfærd overfor hunner og evt. andre hanner. De vil her jagte hinanden, lægge sig oven på hinanden og evt. udføre pseudoparringer. Hvorvidt dyrene kommer i parringshumør, afhænger dog for mange slanger af, at de får en dvale- eller køleperiode. Såfremt der sker parring mellem en han og en kønsmoden hun, vil hunnen lægge sine æg ca. 3 måneder senere (dog afhænger det af arten). Hun vil foretrække en kasse med let fugtig spagnum eller kokoshumus, hvor hun vil lægge sine æg. Ønsker man at udruge æggene, tages de fra og udruges ved høj luftfugtighed ved ca. 27 °C i en speciel rugemaskine. Efter ca. 50 dage klækker æggene.

Slangeungerne vil begynde at spise efter deres første hamskifte. De vil ofte spise lyserøde museunger, kaldet musepinkies, eller små mus som deres første måltid. Nogle snogearter er som unger fødespecialister, foretrækker fx firben, og kan derfor være svære at få til at spise.

10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel

Typiske sygdomstegn, hvor man bør søge dyrlæge, vil være sløvhed, manglende appetit, hurtig afmagring og hvæsende vejrtrækning.

Slutblok

Denne pasningsvejledning er udfærdiget på baggrund af oplysninger fra Nordisk Herpetologisk forening (www.nhf.dk). Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på ovennævnte og andre hjemmesider. Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 30.12.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.