Pasningsvejledning for mejser

1. Dyreart

Egentlige mejser (Parus spp.), halemejser (Aegithales spp.) og skægmejser (Panurus biarmicus)

2. Fuldvoksen størrelse

Fra 6-8 cm plus hale

3. Forventet levealder

4-6 år

4. Anbefalet størrelser og indretning af anlæg og burer

De fleste arter (fra vore breddegrader) kan holdes i udendørsvolierer året rundt. Tropiske arter kan holdes udendørs om sommeren, men skal som minimum have adgang til frostfri indendørsvoliere om vinteren. Udendørsvolierer bør som minimum være H180 x D100 x B200 cm og være tæt beplantet for at skabe tryghed og for at tiltrække insekter, fuglene kan æde.

Bundlaget bør bestå af jord, gerne tilsået med forskellige græsarter, som de frøædende fugle kan spise frøene af (især skægmejser). Siddepindene bør være naturgrene, hvor nogle placeres, således at fuglene er godt beskyttet mod blæst og regn, andre grene placeres, så fuglene har mulighed for ophold i solen.

I ekstra kolde/frost perioder vil det være tilrådeligt, også at de hårdføre arter (fra vore breddegrader) kan søge i et aflukke, der kan holdes frostfrit. Vand og foderskåle placeres således, at de altid er tørre og rene. Vådt frø mugner hurtigt og vil være med til at fremkalde sygdomme. Undgå også at fuglenes egne ekskrementer havner i skålene. Alle udendørs anlæg skal være forsynet med sluser, således at bortflyvning af fugle er umuligt.

Tropiske arter kan holdes i kassebure med anbefalet størrelse på H60 x D50 x B100 meter. Buret er lukket på alle sider på nær fronten, der består af trådgitter. Buret forsynes med grene og bundmateriale, der nemt lader sig rengøre. Men oplevelsen af fuglens naturlige væsen opnås ikke helt.

5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold

Fuglene er af natur meget aktive og skal have mulighed for at gå på insektjagt i løbet af dagen.

6. Stimulering og behov for motion

Fuglenes aktivitet stimuleres bedst ved at gøre indretningen af volieren/buret så kompleks som muligt (tætte og åbne beplantninger, elementer, der naturligt tiltrækker insekter osv.).

7. Fodring

Mejser lever typisk af insekter og i mindre grad af små former for plantefrø. Som bur- og volierefugle tilbydes de som grundfoder færdiglavede insektblandinger, som kan købes i dyreforretninger, og der suppleres med levende insekter som edderkopper, melorme, voksmøllarver, bananfluer, maddiker og lignende. Især skægmejser skal desuden have adgang til frøblandinger med mindre frø som hirse, ukrudtsblandinger og lignende. Som halvmodent frø kan tilbydes opblødt frø (en frøblanding sættes i vand i et døgn, hvorefter det skylles kraftigt og sættes til afdrypning i et døgn, inden det anvendes). Umodent frø kan også plukkes i naturen og gives direkte, men kan også nedfryses og gives ved senere lejlighed. Husk at det skal være optøet først. Ved plukning af frø i naturen vær da sikker på, at der ikke er sprøjtet i området. I yngleperioder tilbydes færdig købt æggefoder-blanding.

Alt opmadningsfoder fjernes efter senest 1 døgn eller før, hvis det begynder at lugte surt. Der må ikke mangle Grit (kalkskaller og småsten) samt vitaminer og mineraler, som gives efter den anvisning, der står på emballagen. Rent drikkevand må ikke mangle.

8. Sociale behov

Langt de fleste fugle er fredelige og omgængelige og kan holdes sammen med andre fugle af samme størrelse og robusthed. Vær dog opmærksom på, at når yngleperioden indtræder, kan fordrageligheden sættes på en alvorlig prøve, og en eventuelt adskillelse kan blive nødvendig.

9. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation

Har man et par, er det mest nærliggende at prøve at få dem til at yngle. Reden bygges ofte i en tæt busk eller med en færdig købt kurverede som grundlag. Til reden anvendes tørt græs, små kviste eller kokostrevler. Som foring anvendes dyrehår, små fjer, dun og mos. I reden lægges alt afhængig af arten 4-12 æg, der ruges af begge forældre i 12-14 dage. Efter æggene er klækket, fodres hovedsageligt med levende foder og æggefoder. Ungerne forlader reden 10-16 dage efter klækningen, men mades stadig af forældrene i nogle uger efter.

10. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel

Den sunde fugle har stram, glansfuld fjerdragt og blanke, klare øjne. Den er konstant på opdagelse, og i hvileperioder sidder den på ét ben med hovedet under en vinge. Den syge fugl har matte, delvist lukkede øjne, oppustet pjusket fjerdragt, og ofte er den snavset ved kloakken. Når den hviler eller sover, foregår det på begge ben. Opdages en syg fugl, er en varmelampe første hjælp. Hjælper dette ikke, tag til dyrlægen med fuglen.

Slutblok

Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Landsorganisationen Danske Fugleforeninger (www.ldf-net.dk). Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på ovennævnte og andre hjemmesider. Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 12.12.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.