Pasningsvejledning for fisk i havedam

1. Dyreart

Denne vejledning gælder for nedenstående fisk i havedam, og har til formål at belyse de forhold, der skal tages hensyn til, når der anlægges havedam med fisk. I havedammen anbefales følgende fisk:

Guldfisk variationer (Carassius auratus)

Guldemde, blåemde (Leuciscus idus)

Græskarper (Ctenopharyngodon idella)

Sibirisk stør (Acipenser baerii)

Koikarper (Cyprinus carpio)

2. Fuldvoksen størrelse

Mange havedamsfisk er forædlede mod særlige farver eller form, og deres maksimale størrelse kan være svære at forudsige. Generelt kan man forvente, at guldfisk og -emder, når en størrelse på 20-40 cm. Koi og græskarper bliver ofte større, og i løbet af få år vil fiskene have en længde på 50-90 cm. Støren er havedammens kæmpe og når typisk en størrelse på 100-150 cm.

3. Forventet levealder. For de nævnte havedamsfisk skal man forvente en levealder på 10 år og opefter. Det er ikke ualmindeligt, at koikarper bliver over 30 år gamle.

4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur

En havedam kan bestå af alt fra formstøbte bassiner til speciallavede søer i folie eller glasfiber. Mindre havedamme på f.eks. 1.000 liter kan anvendes til de små guldfiskevariationer. Her risikerer man ofte, at vandet vil fryse til is om vinteren, og derfor skal fiskene flyttes til et passende akvarium i vinterperioden.

Hvis fiskene skal overvintre i havedammen, skal dybden være på minimum 1 meter og gerne dybere for at kunne holdes frostfri. Derfor vil en havedam til overvintring sjælden være under 3.000 liter. Denne kan fint huse en mindre gruppe guldfisk eller -emder. Havedam til de større arter, som f.eks. koi og stør, anbefales ikke under 6.000 liter.

Indretningen i havedammen skal tilgodese, at fiskene kan søge skygge og skjul. Vandplanter er et oplagt valg til at dække dette behov, og samtidig vil planterne optage næring fra vandet.

5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold

Vandets kvalitet er afgørende for fiskenes trivsel, og kan opretholdes ved hjælp af et filter. Filtret skal være tilpasset havedammens størrelse samt mængden af fisk og fungere i døgndrift. Det er vigtigt, at udløbet fra filtret bryder dammens overflade, så der konstant tilføres ilt til vandet. Det anbefales, at det totale volumen løber gennem filtret hver 2. time eller oftere. Store havedamsfisk, som koikarper og stør, spiser betragtelige mængder mad, og stiller meget store krav til selv et velfungerende filtersystem.

Når havedammen er indrettet, bør man vente nogle uger inden de første fisk flytter ind. Denne periode tillader, at vandet stabiliseres, og giver mulighed for at udføre justeringer, uden det påvirker fiskene. Derudover vil det biologiske filter, som er vigtigt for vandkvaliteten, gradvist blive opbygget på alle havedammens overflader.

Tilføj altid kun få fisk ad gangen til både nye og etablerede havedamme. Det giver havedammens biologiske aktivitet mulighed for at tilpasse sig, så der ikke kommer uønskede udsving i vandkvaliteten.

Efter hjemtransport skal fiskene tilvænnes havedammens vand. Dette gøres ved at tilføre vand fra havedammen til transportvandet, i forholdet 1:1, over en periode på 30 minutter. Ved længere transporttider eller ved store temperaturforskelle, skal tilvænningsperioden forlænges. Rengøring udføres regelmæssig ved at fjerne blade, foderrester og lignende med et net. I større og velindrettede havedamme kan bundsug og overfladeskimmere assistere med at holde vandet frit for større partikler, men det er altid en fordel at fjerne uønskede elementer hurtigst muligt.

For at evaluere vandkvaliteten bruges et testsæt, som købes i dyrehandlen. De vigtigste affaldsstoffer at teste for er: ammonium (ammoniak), nitrit og nitrat. Vandskift kan være en nødvendighed for at fjerne de affaldsstoffer, der ophobes i vandet, og det anbefales at tilpasses dette i henhold til testresultaterne.

Overvintring kan lade sig gøre, når der tages nogle forbehold. Fiskene skal være godt etablerede, være velnærede, og de skal kunne opholde sig i isfri områder hele vinteren igennem. Der findes flere produkter på markedet, der kan hjælpe til vintersikring af havedammen. Den mest simple måde at holde sin havedam isfri, er ved konstant tilførsel af luft med en iltsten. Denne metode er dog ikke altid tilstrækkelig. Inden overvintring er det vigtigt, at havedammen renses grundigt, da organisk materiale vil rådne trods de lave temperaturer.

6. Fodring

Fodring går som oftest ukompliceret for de fleste havedamsfisk. Mange fisk vil selv søge foder, herunder alger og insekter, men der skal altid fodres med foderpiller tilpasset den enkelte art. Benyt som udgangspunkt samme type foder, som fiskene er tilvænnet hos forhandleren. Mange fisk er følsomme overfor pludselige ændringer i deres foder, og en eventuel ændring bør foretages gradvist.

Der fodres 1-2 gange om dagen med foder, der kan spises op i løbet af et par minutter. Når temperaturen falder til 10 °C eller mindre, bør fodring helt ophøre.

7. Sociale behov

Havedamsfisk trives i stimer på mindst 5 individer.

8. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation

I havedammen vil man nogle gange se æg, eller yngel svømmende rundt i vandet. For at få succes med opdræt, kan det være nødvendigt at isolere ynglende fisk eller deres afkom. Vær opmærksom på, at fiskeunger kræver hyppigere fodringer, hvilket belaster vandkvaliteten.

9. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel

Sygdom kommer oftest på baggrund af utilfredsstillende vandkvalitet. Hvis fisken mister appetit, får uklare øjne, svømmer uregelmæssigt eller får atypiske plamager på kroppen, kan det være tegn på sygdom. Gennemgå havedammens installationer og test vandet for affaldsstoffer. Udfør evt. vandskift og forhør dig hos dyrehandleren eller en dyrlæge.

Eventuelle øvrige informationer

Fiskehejrer, katte og andre dyr kan være en stor trussel mod fiskene i en havedam. Det kan være nødvendigt at overdække havedammen med net eller lave andre tiltag for at undgå, at fiskene bliver skadede eller spist.

Slutblok

Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Rådet vedrørende hold af særlige dyr i samarbejde med Thomas Stensgaard. Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på relevante hjemmesider. Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 16.12.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.