Pasningsvejledning for akvariefisk i ferskvand

1. Dyreart

Denne vejledning gælder for nedenstående familier af ferskvandsfisk og betragtes som en vejledning i grundlæggende akvariehold. For de nævnte familier findes repræsentanter, der er velegnede hertil, mens andre stiller væsentligt større krav til pasningen. Forhandleren kan vejlede i velegnede arter til det aktuelle akvarium.

De respektive familier er: Karpelaks (Characidae), Ungefødende tandkarper (Poecilidae), Æglæggende tandkarper (Notobranchiidae), Guramier (Osphronemidae), Karper (Cyprinidae), Cichlider (Cichlidae), Regnbuefisk (Melanotaeniidae), Kutlinger (Gobiidae), Badis (Badidae), Øksefisk (Gasteropelecidae), Maller (Loricariidae), Banjomaller (Aspredinidae), Tornmaller (Doradidae), Pansermaller (Callichthyidae) og Smerlinger (Cobitidae).

Listen er ikke udtømmende.

2. Fuldvoksen størrelse

Det er en udbredt misforståelse, at fisk tilpasser deres vækst i henhold til akvariets størrelse. Tag altid fiskenes maksimale størrelse i betragtning, når der vælges fisk til akvariet. Vær opmærksom på, at nogle tilgængelige ferskvandsfisk opnår en størrelse, der er uegnet for de fleste akvarister. Denne vejledning er begrænset til at omfatte fisk, der når en maksimal størrelse på 30 cm.

3. Forventet levealder

Generelt skal man forvente en levealder på minimum 2-8 år afhængig af arten. Der er dog mange fisk, som når en højere alder.

4. Anbefalet størrelse og indretning af anlæg eller bur

Akvariets størrelse skal tillade, at fiskene har mulighed for at svømme frit. Det giver god trivsel, og gør det spændende at iagttage fiskene. Som minimum bør der være 2 liter vand pr. cm fisk, for fisk op til 15 cm. For større arter bør der være minimum 4 liter vand pr. cm fisk. Derudover bør akvariet være mindst 6 gange så langt som fiskens totallængde. Det skal altid vurderes individuelt til det aktuelle akvarium.

For de fleste akvarier vil ca. 4 cm renset akvariegrus eller sand være passende som bundlag. Heri placeres vandplanter, sten og rødder, der primært fungerer som visuelle barrierer og skjulesteder for fiskene. Planter har også en positiv effekt på vandets kvalitet.

5. Særlige pasningsbehov, herunder særlige krav til temperaturforhold

Vandtemperaturen holdes stabil med et termostatstyret varmelegeme. Mange tropiske akvariefisk trives ved 24-27 °C, men vær altid opmærksom på den pågældende arts behov. Brug dagligt et termometer til at kontrollere vandets temperatur. Vandets kvalitet er afgørende for fiskenes trivsel, og kan opretholdes ved hjælp af et filter. Filtret skal være tilpasset akvariets størrelse og fungere i døgndrift. Det er vigtigt, at udløbet fra filtret bryder akvariets overflade, så der konstant tilføres ilt til vandet.

Når akvariet er indrettet, bør man vente nogle uger, inden de første fisk flytter ind. Denne periode tillader, at akvarievandet stabiliseres, og giver akvaristen mulighed for at udføre justeringer, uden det påvirker fiskene. Derudover vil det biologiske filter, som er vigtigt for vandkvaliteten, gradvist blive opbygget på alle akvariets overflader.

Tilføj altid kun få fisk ad gangen til både nye og etablerede akvarier. Det giver akvariets biologiske aktivitet mulighed for at tilpasse sig, så der ikke kommer uønskede udsving i vandkvaliteten. Efter hjemtransport skal fiskene tilvænnes det nye akvarium. Dette gøres ved at tilføre akvarievand til transportvandet i forholdet 1:1 over en periode på 30 minutter.

Vandskift er en nødvendighed for at fjerne de affaldsstoffer, der ophobes i vandet. Skift 20 % pr uge i et normalt belastet akvarium. Akvariets bundlag renses med nogle måneders interval med en slamklokke, mens akvariets dekorationer kan vaskes i rent vand efter behov. Filtret renses i vand, der er gemt fra akvariets vandskift. Således undgår man, at biofiltret skal startes på ny.For at evaluere vandkvaliteten bruges et testsæt, som købes i dyrehandlen. De vigtigste affaldsstoffer at teste for er: ammonium, nitrit og nitrat. Vandskift kan da tilpasses i henhold til testresultaterne. Døgnrytmen holdes stabil med 10-12 timers kunstigt lys dagligt.

6. Fodring

Benyt som udgangspunkt samme type foder, som fiskene er tilvænnet hos forhandleren. Mange fisk er følsomme overfor pludselige ændringer i deres foder, og en eventuel ændring bør foretages gradvist. Der fodres 2 gange dagligt med en mængde, der kan spises op i løbet af et par minutter. Flagefoder og granulat tilpasset den enkelte art anbefales som hovedfoder hvis muligt, mens optøet frostfoder som f.eks. myggelarver bruges som tilskud.

7. Sociale behov

Nogle fisk trives bedst i en stimes tryghed, mens andre er solitære. En afvigelse fra deres naturlige behov kan være en stor stressfaktor med sygdom til følge. Forhør dig hos forhandleren om den enkelte arts egnethed til det aktuelle akvarium.

8. Formering, yngelpleje og eventuel neutralisation

Mange ferskvandsfisk yngler hyppigt i akvariet, typisk efter vandskift. For at få succes med opdræt kan det være nødvendigt at isolere ynglende fisk eller deres afkom. Vær opmærksom på, at fiskeunger kræver hyppigere fodringer, hvilket belaster vandkvaliteten.

9. Typiske tegn på sygdom og nedsat trivsel

Sygdom kommer oftest på baggrund af utilfredsstillende vandkvalitet. Hvis fisken mister appetit, får uklare øjne, svømmer uregelmæssigt eller får atypiske plamager på kroppen, kan det være tegn på sygdom. Gennemgå akvariets installationer og test vandet for affaldsstoffer. Udfør vandskift og forhør dig hos dyrehandleren eller en dyrlæge.

Eventuelle øvrige informationer

Forslag til fisk, der er velegnede til grundlæggende akvariehold: Guppy (Poecilia reticulata), Platy (Xiphophorus maculates), Sommerfuglecichlide (Papillochromis remirezi), Pansermalle (Corydoras sp.), Kribensis cichlide (Pelvicachromis pulcher), Ancistrusmalle (Ancistrus sp.)

Slutblok

Denne pasningsvejledning er udarbejdet af Rådet vedrørende hold af særlige dyr i samarbejde med Thomas Stensgaard. Pasningsvejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på relevante hjemmesider. Pasningsvejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 16.12.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.

Vejledning vedrørende store akvariefisk i ferskvand

Denne vejledning er et tillæg til “Pasningsvejledning for akvariefisk i ferskvand” og kan ikke stå alene.

I almindelig akvariehandel findes et antal arter, der kan blive meget store. Disse fisk er kun under særlige omstændigheder egnede for private akvarister. Det skal understreges, at fisk IKKE tilpasser deres størrelse til akvariet, men vil vokse til gennemsnitlig størrelse ved korrekt pasning!

Derfor bør man aldrig anskaffe sig fisk, man ikke kan huse i hele fiskens levetid.

Det kan være meget vanskeligt at afhænde store akvariefisk, og kun i meget sjældne tilfælde kan dyrehandlere eller offentlige akvarier modtage disse.

Pasningen er som udgangspunkt som beskrevet i “Pasningsvejledning for akvariefisk i ferskvand”, og mange af arterne nævnt i dette tillæg stiller ikke særlige krav til vandtype eller vandkvalitet. Det vigtige i denne sammenhæng er at få dimensioneret akvariet korrekt og få akvariets interiør samt teknik til at matche fiskens behov.

Akvariets størrelse skal dimensioneres under hensyntagen til fiskens størrelse og aktivitetsniveau. Det anbefales, at akvariets længde er mindst 6 gange fiskens længde, mens bredde og højde bør være mindst 2 gange fiskens længde. Færdiglavede glasakvarier vil ofte være utilstrækkelige, og her skal man være indstillet på at få specialbygget sit akvarium. Indretningen skal være robust, så rødder eller sten ikke kan vælte, når fiskene puffer til dem. Dækplader, lyskasse og andet skal være af solid kvalitet, og akvariets tekniske installationer skal afskærmes grundigt.

Fisk, der måler 50 cm eller mere, spiser store mængder foder, og selv hårdføre fisk kan komme til at lide under et højt næringsindhold i akvariet. Derfor stilles der store krav til vandskift, og et traditionelt akvariefilter vil ofte være utilstrækkeligt. Her anbefales et filter, der er dimensioneret til havedamme eller lignende.

Nedenstående fisk er eksempler på arter, hvor deres størrelse alene sætter særlige krav til akvaristen:

Sugemaller (Hypostomus plecostomus, Pterygoplichthys pardalis) Op til 60 cm

Rødhale malle (Phractocephalus hemioliopterus) Op til 134 cm

Pangasius maller (Pangasius sp.) 100-300 cm

Kæmpegurami (Osphronemus goramy) Op til 70 cm

Pansergedder (Lepisosteus sp.) 100-300cm

Sort pacu (Colossoma macropomum) Cichlide (Cichla monoculus) Op til 70 cm

Klovne knivfisk (Chitala chitala) Op til 120 cm

Kæmpe slangehovedfisk (Channa micropeltis) Over 100-150 cm

Ferskvandsrokker (Potamotrygon sp.) 30-150 cm

Tigerspademaller (Pseudoplatostoma sp.) 100 cm

Afrikansk lungefisk (Protopterus annectens) Op til 100 cm

Arowanna (Osteoglossum sp. og Sceleropages sp.) 50-90 cm

Slutblok

Denne vejledning er udarbejdet af Rådet vedrørende hold af særlige dyr i samarbejde med Thomas Stensgaard. Vejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på relevante hjemmesider.

Vejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 16.12.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.

 

Vejledning vedrørende akvariefisk i brakvand

Denne vejledning er et tillæg til “Pasningsvejledning for akvariefisk i ferskvand” og kan ikke stå alene. Brakvandsfisk anbefales kun til akvarister, der har erfaring med grundlæggende akvariehold.

Brakvand er en vandtype der opstår, når floder udmunder i havet, så ferskvand blandes med saltvand. Fisk, der er tilpasset dette miljø, kaldes brakvandsfisk. Denne gruppering af fisk, på tværs af normal systematisk opdeling, defineres af deres særlige tilpasning til at leve i denne vandtype. Betegnelsen siger intet om fiskenes øvrige egenskaber; herunder størrelse, adfærd, fødevalg m.m.

Brakvandsakvariet passes som udgangspunkt som ferskvandsakvariet, men vandet skal tilsættes et specielt akvariesalt. Doseringen afhænger af, hvilke fisk der skal være i akvariet.

Den mest anvendte metode til at måle saltindholdet i vand er at benytte et hydrometer. Dette angiver forholdet mellem akvarievandets vægtfylde og ferskvands vægtfylde (Specific gravity, S.G.). Det er denne betegnelse, der oftest bruges, når en brakvandsfisks præferencer beskrives. Bemærk, at saltindhold i vand også kan angives i promille (tusindedele). Vær omhyggelig med ikke at forveksle S.G. og saltpromille, når saltindholdet kontrolleres.

Fordampet vand vil efterlade en højere saltkoncentration i det resterende akvarievand, og det vil være nødvendigt at efterfylde med ferskvand. Vandskift foretages med brakvand, der er blandet grundigt inden tilsætningen. Vær opmærksom på, at mange af de brakvandsfisk, der holdes i ferskvand som unger, kræver et gradvist skift til brakvand eller saltvand som voksne. For at undgå osmotisk chok hos fiskene skal ændringer i akvariets salinitet altid foretages meget langsomt.

Nedenstående fisk er eksempler på arter, der egner sig til brakvandsakvariet:

Humlebifisk (Brachygobius nunus) Humlebifisken trives fint i et lille artsakvarium med masser af gemmesteder, og relativt lav vandgennemstrømning. Deres specielle sugekop på undersiden gør, at de tilbringer meget tid fasthæftet til akvariets dekorationer. Humlebifisk kan være vanskelige at fodre og vil i nogle tilfælde kun acceptere levende foder.

Kuglefisk (Fam. Tetraodontidae) Kuglefisk er særligt krævende akvariefisk, der på grund af deres aggressive adfærd sjældent er velegnede til sociale akvarier. De stiller store krav til fodring, og deraf endnu større krav til filtrering og vandskift. Kuglefisk er generelt følsomme overfor dårlig vandkvalitet og stiller artsspecifikke krav til deres akvarium. Vær opmærksom på, at der findes mange arter af kuglefisk, og de kan være svære at identificere korrekt. Få af dem er egnet til brakvand, men fælles for dem alle er, at de kun er velegnede til den seriøse akvarist.

Månefisk (Monodactylus argenteus) og Argus (Scatofagus argus) Månefisk og argus er hurtigsvømmende stimefisk, der kræver masser af plads og vandcirkulation. De ses ofte i ferskvand som unger, men bør hurtigt tilpasses brakvand for at overleve. Efterhånden som de ældes, vil de kræve et mere saltholdigt akvarium; voksne fisk trives bedst med minimum 20 ‰ salt. Begge er hårdføre fisk, men deres grådige natur vil sætte selv velfungerende filtersystemer på prøve.

Slutblok

Denne vejledning er udarbejdet af Rådet vedrørende hold af særlige dyr i samarbejde med Thomas Stensgaard. Vejledningen indeholder generel information om pasning af en dyreart/dyregruppe. Yderligere oplysninger kan findes på biblioteket eller på relevante hjemmesider.

Vejledningens faglige indhold er godkendt af Rådet vedrørende hold af særlige dyr den 16.12.2013 i henhold til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med dyr.